Hvorfor lige mjød?
Traditionelt fejrede man ærkeenglen Mikael og høsten i september ved at drikke mjød og spise kommenskringler.
Den tradition genoptages hvert år i september, når der afholdes Mjødens Dag på Vikingeskibsmuseet i Roskilde i samarbejde med Foreningen Dansk Vin.
Den gode historie
Udtrykket; “Honey Moon”, siges at stamme helt tilbage fra kelterne og vikingernes ritualer. Her drak det nygifte brudepar, mjød i en hel måned, efter brylluppet og hvis mjøden var af god kvalitet, ville der blive født en søn 9 måneder efter.
Mjødens historie
Mjød er den nordiske signaturdrik og forbindes ofte med vikingetiden og skummende ølhorn, men mange har aldrig smagt mjød eller kun en enkelt variant og tror fejlagtigt, at mjød er en sød øl. Det er synd, for mjød er en fin og raffineret vin, hvor alkoholen dannes ved gæring af honning og smagspaletten er større end man finder på vin lavet på druer.
Indtil 1770 havde man i de nordiske lande i århundreder en tradition, hvor der skulle skåles i mjød, når der var høstfest, og man fejrede Mikkelsdag i september. Desværre røg Mikkelsdag og den gode tradition i forbindelse med helligdagsreformen, hvor flere gode helligdage blev rationaliseret til en enkelt – Store Bededag, hvor den gode mjød blev afløst af de varme hveder.
På Mjødens Dag kan man smage på mere end 40 forskellige varianter fra syv af Danmarks prisbelønnede mjødbryggere og udveksle erfaringer.
Dagen igennem er der spændende foredrag om mjødens tilblivelse, historie, mytologi og naturligvis også om bierne, der sørger for honningen til den gode mjød. Du kan desuden være med til at kåre publikumsprisen til årets mjød. Se hele vores udvalg af mjød her.


















